Menu Luk

Hvad tilbyder jeg

Hvad tilbyder jeg?

Jeg tilbyder et sjovt, kreativt og anderledes croquisarrangement med kunderne i centrum. En typisk croquisevent varer mellem 90 og 120 minutter, og foregår på Jeres præmisser. Det er så berusende og befriende, når du og dine venner og kollegaer ryger ind i en form for slip og havner i den ægte feststemning. Der hvor alt sker af sig selv, ubesværet og let. Der hvor alle bare er i et fælles flow, hvor tiden ophører og snak, latter og fællesskab fylder det hele.

Til dem der ikke synes, croquis er vildt nok, eller som ikke har lyst og tålmodighed til at sidde og tegne, er bodypainting et rigtig godt koncept. Det er velegnet til alle slags festlige, private lejligheder, hvor I er lidt fulde og løsslupne.

Der er også mulighed for at kombinere bodypainting med croquis. Dette giver den helt fantastiske og mindeværdige event, hvor man kommer meget tæt på mig.

Man starter med ca. 45 minutters croquis på normal vis. Det er blandt andet med til at løsne op og lære mig bedre at kende, inden man kommer helt tæt på mig, og skal til at røre mig med en pensel.

Ved at kombinere bodypainting med croquis, er man sikker på at få alle med. De personer, som var mere tilbageholdende ved croquis, kan komme mere frem ved bodypainting, og omvendt.

At male på et andet menneske er altid sjovt og spændende. Her kan alle være med, og kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan male.

Mange laver et tema, hvor alle deltagerne på skift maler hver deres malerier på min nøgne krop. Der er op til 6 personer, der kan male samtidig. Når I er færdige, må der naturligvis tages billeder af ”værket” samt evt. selfies sammen med mig. Se eksempler på “værkerne” her.

Jeg medbringer alle nødvendige materialer og redskaber. I skal bare sørge for godt humør.

Til en bodypainting event skal der være mulighed for at komme i bad efter arrangementet. Jeg medbringer selv håndklæde og sæbe m.v.

Croquismodel
Croquismodel